10 digitale forretninger du kan tjene penge på – mens du har et andet job

Det foregår hjemme fra sofaen med din laptop! Har du lyst til at skabe digital forretning? Du vil med stor sandsynlighed finde det både sjovt og udviklende. Her er 10 idéer til små – eller store – forretningsidéer, du kan starte, mens du har et andet job. Idéer, som de fleste jeg kender, ville kunne kaste sig ud i og opnå at tjene penge på indenfor et år. Læs meget mere om hvordan du gør i min bog Tænk Stort – og slip din indre iværksætter løs.

Her er 10 idéer til små – eller store – forretningsidéer, du kan starte, mens du har et andet job. Idéer, som de fleste jeg kender, ville kunne kaste sig ud i og opnå at tjene penge på indenfor et år. Læs meget mere om hvordan du gør i min bog Tænk Stort – og slip din indre iværksætter løs.

Fra din laptop i sofaen:

1. Start en webshop
Find en/din niche og start en webshop. Det går kun én vej – vi køber på nettet. Jeg har selv haft webshop i 15 år, og det er til min store fornøjelse. Jeg skiftede i 2017 til Shopify og kan varmt anbefale det system. Husk du kan sælge fysiske og digitale varer men også abonnementer. Folk finder på de mest fantastiske ting.

2. Bliv professionel blogger
Måske er det ikke her, at din hovedindtægt kommer til at ligge, men der er masser af måder at drive en populær nicheblog og tjene penge på den samtidig. Det kan fx være gennem Adsense (Google-annoncer på din blog) eller gennem advertorials (få penge for at skrive artikler, der er en blanding af redaktionelt- og reklameindhold). For bare at nævne nogle få muligheder. De fleste professionelle bloggere har et medieplan, som man som annoncør kan downloade og dermed se, hvad det koster at få synlighed på deres blog, hvor mange der læser med, og hvilke touch points, der er.

3. Bliv professionel Instagrammer
Dette er lidt i familie med at være professionel blogger. Byg en profil med nok følgere – eller rettere sagt – med de rette følgere (gerne en meget specifik målgruppe) – og så skal du nok begynde at blive kontaktet af brands, der gerne vil ud gennem din mediekanal. Der findes også virksomheder, der laver specifikt Instagram-management, som du kan ansøge om at komme i stald hos, hvis du har nok følgere. Tjek fx Splayturn yourself into a brand – er deres slogan.

4. Bliv professionel YouTuber
Det kan sagtens lade sig gøre at tjene penge gennem YouTube – på reklamer på dine videoer, advertorials m.m. Jeg har selv en fast revenue gennem min børnekanal på YouTube (Popsi og Krelle), og jeg har flere venner, der lige nu hitter på YouTube med egne kanaler. Det er lidt en længere snak om hvordan, man gør. Jeg kan anbefale, at du læser mit blogindlæg om at blive broadcaster.

5. Bliv webdesigner
Min egen virksomhed startede for 20 år siden med at tilbyde webdesign. Jeg lærte det gennem venner, læste bøger – i dag ville jeg vælge at gå på en workshop og se online kurser. Selvfølgelig findes der masser af mega dygtige webdesignere derude. Men der er også brug for folk, som “bare” kan lave en fin lille WordPress-website. Det er en ganske givtig lille sidegesjæft for mange.

6. Lav onlinekurser
Jeg gætter på, at du kan noget specielt. Noget nørded. At du har nogle særlige kompetencer. Og her kommer den gode nyhed: Det er der helt sikkert nogle andre (i verden), der også gerne vil lære. Det boomer med online kurser – i alt hvad hjertet begærer. Lige fra faglige ting til DIY. Du kan lave dit eget online akademi eller lægge dig ind på fx Skillshare – så kommer du ud worldwide! Se mit online akademi Digital Ninja her. Jeg har bygget det hele selv – så det kan du også!

Du kan også få mig til at hjælpe dig med det. Jeg er fx ved at hjælpe Rikke Hvelplund med at bygge hendes site Hjertefolket. Rikke bliver helt selvkørende – fra idé til at hendes kurser ligger online på hendes egen platform (website og mobil app) – og derfra kan hun bare fortsætte med at lave alt det content, hun vil.

7. Sælg online coaching
Hvis du nu kommer i gang med online-kurserne, så kan du lige så godt også tilbyde online coaching – over fx Skype eller mit eget yndlingsprogram til videosamtale Zoom.us – gratis og fantastisk!

8. Skriv og udgiv en eBog
Vi fortsætter i del-din-viden kategorien, men det kunne selvfølgelig også være en skønlitterær bog, du kan kaste dig ud i. Det er i hvert fald meget nemt at udgive en bog i dag. Tjek Saxo Publish. Det er en super fantastisk selvudgiver-platform. Så står der ikke lige et etableret forlag parat med en kontrakt, så kom nu bare ud over stepperne selv!

9. Start en podcast
Det er – utrolig nok – stadig mega hot at podcaste. Du tjener penge på podcasten på samme måde som med bloggen, Instagram- og YouTubeprofilen. Emnet kan være alt i verden – bare du brænder for det. Tjek også Patreon, hvis ikke du kender det. Det er et site, som mange podcastere (og andre content creators) bruger til at finansiere deres business.

10. Lav og sælg en app
Hvis du har idéen til det rigtige indhold, så har jeg online softwaren, som tager “1 time” at lære: Appmachine. Den er bare ét af de værktøjer, der findes. Jeg har selv lavet apps igennem Appmachine, bl.a. denne app for Danske Hospitalsklovne.

Videre herfra …

Nu tænker du måske: “Fedt! Ja! Jeg vil det! Men hvordan gør jeg?”. Som jeg skrev, så kan de fleste jeg kender tjene penge på ovenstående inde for et års tid. Det tager altså tid. Du skal sikkert lære noget teknisk, tjekke nogle forretningsmæssige ting ud osv. Men så vil du også kunne være i luften.

Og driller det stadig, så rådgiver og underviser jeg i hele molevitten. Tjek da også lige mit site Digital Ninja, hvor du kan få adgang til alle mine digitale masterclasses.

Prioriter, fokuser, eksekver
God fornøjelse, Maiken Ingvordsen